Landskabet som skulptur
Landskabet med dets mangefold af vækster, formationer og rumlighed kan ses som et skulpturelt medie; et land art objekt med ukendte muligheder.
Ved at udfordre vores visuelle opfattelse af omgivelserne gennem kunstens virkemidler, sættes der også spot på menneskets bevidsthed i relation til naturen og til det landskabelige rum.
Landskabet som kunstnerisk materiale giver anledning til at skabe nye sociale rum og nye sociale samlingssteder. Det åbner op for, at etablerede områder fornyes på en måde, hvor man får en særlig oplevelse af at være til stede og føle sig hjemme.
Land-art i Vejle
I 2007 tog Vejle Kommune initiativ til, at nyskabende strømninger inden for land-art og environmental-art skulle berige kommunen. Som en del af land-art eventen udformede kunstner Marianne Jørgensen 5 stisystemer, som på hver sin måde satte omgivelserne i nyt perspektiv.
Som led heri udformede Marianne Jørgensen to græsværker i Vejle midtby. Vestergade blev omformet til en grøn eng på 1.300 m2, samtidig med, at en 50 m lang græsstreg formede teksten ”Tiden går” på banegårdspladsen.
Kunstværkerne stillede en række spørgsmål om vores forventninger til omgivelsernes æstetiske værdi, funktion og vores adfærdsmønster, når vi bruger byrummet. Eksempelvis hvilke sociale rum, der tiltrækker hvilke mennesker? Hvilke elementer i vores omgivelser, der får os til at agere på bestemte måder?
Marianne Jørgensens land-art bringer mennesket i relation til sine omgivelser på en måde, som måske sætter tanker i gang og vækker meditativ undren.