Samspillet mellem kultur og erhverv er en vigtig kilde til inspiration og nytænkning. Det giver plads til at eksperimentere, overskride grænser og gå nye veje.
BIZ-ART arbejder for:
1 – Kreativitet, innovation og vækst
2 – Udvikling af etablerede virksomheder
3 – Udvikling af offentlige velfærdsydelser og services
4 – Udvikling af viden og kompetencer
Ønsker du at vide mere om BIZ-ARTs indsatsområder, kan du downloade vores folder 'Om BIZ-ART' her eller kontakte Simon Drejer SIMDR@vejle.dk / 7681 1852 for at modtage en folder med posten.
BIZ-ART teamet
BIZ-ART er ikke en stor og tung organisation. Vi består af en lille kerne af nøglepersoner og ildsjæle med forskellige kompetencer og fagområder. Teamet står for den daglige drift og virkeliggør centrets visioner og strategier. Vi har kompetencer til at ”sælge” centrets ideer og ydelser samt lede komplicerede udviklingsprojekter.
Netværket
Udover det faste team er der tilknyttet en lang række kompetencer, som findes blandt de kreative virksomheder, der har til huse i Spinderihallerne. Dertil kommer en gruppe af eksterne ressourcepersoner: iværksættere, designere, kunstnere, virksomheder, uddannelsesinstitutioner og andre organisationer. De er alle med til at løse centrets mangeartede opgaver og involveres på ad-hoc basis i projekterne.
En vigtig opgave består i konstant at udbygge BIZ-ARTs netværk og sikre det faglige input og den specialviden, der er nødvendig for at løse de opgaver, som BIZ-ART påtager sig. Netværket rækker også ud over landets grænser. BIZ-ART samarbejder med andre projekter i EU-regi. Målsætningen er her at opbygge et internationalt netværk af designere og andre kreative erhverv.
Ledelsen
BIZ-ART ledes af en bestyrelse med repræsentanter for offentlige og private virksomheder. De leverer input til den strategiske udvikling af centret og sikrer, at BIZ-ART er opdateret med de nyeste trends og tendenser.
Ønsker du at vide mere, er du velkommen til at kontakte leder Lene Lawaetz: LENLA@vejle.dk / 51 50 11 57.